ETIKETTER TIL WESTBREW

Fornyelse af etiketter. Tidligere opsætning havde brug for et mere personligt og nutidigt udtryk, som præsentere et mere stærkt og modigt bryggeri med spændende og eksperimenterende øl.

Erfaring med etiketter

På besøg ved Westbrew

Jeg bliver kontaktet af Tommy Bagger fra Westbrew i Mejls. Han spørger ind til designudvikling og produktion af etiketter. Vi aftaler at mødes ved ham og hans kones hyggelige gård, hvor der i den ydmyge lade er fyldt med skinnende ståltanke og smukke tønder og lerkrukker.

Han sætter mig ind i hans arbejdsgang, process, passion og mål med sin hobby og målgruppe. Vi taler om mulighederne for layout og papirkvalitet. Jeg viser de forskellige papirtyper og muligheder for forskellige overflader, effekter og priser. Han viser en masse flasker med inspiration og forskellige etiketter som han synes godt om. Ud fra vores snak, har jeg en klar ide om hvor jeg skal starte.

Hvis du er nysgerrig for at se mere om Tommy og hans bryggeri, så besøg hans hjemmeside: www.westbrew.dk

Jeg har nydt samarbejdet. Tommy har også delt sin oplevelse som du kan læse mere om her:

Etiketter for Better Drinks

De unge drenge fra Better Drinks havde selv designet deres første etiketter i Canva. De var sluppet godt fra det, men eftersom de begge klør på i deres startup, spredes deres lækre sirupper i flere butikker, cocktail barer og restaurationer.

De har nu fået udviklet et nyt og mere eksklusivt logo og etiketter med skræddersyet illustrationer af indholdet. Se deres nye visuelle identitet her: www.betterdrinks.dk

Designproces

Om det er fornyelse af et design, eller du starter helt fra bunden, så er det vigtigt for mig at kende og forstå dig og din virksomhed, hvad du står for og hvem du ønsker at nå ud til med din vare.

Når vi mødes til en uforpligtende snak, via telefon, online eller fysisk, kan vi sammen finde frem til hvilken løsning jeg kan tilbyde.

Herfra udarbejder jeg et skræddersyet oplæg, så vi kan sikre, at designet rammer plet og stemmer overens med din virksomheds identitet og værdier. På den måde kan vi skabe et visuelt udtryk, som ikke kun ser godt ud, men som også taler direkte til dine kunder.

Skriv eller ring hvis du har spørgsmål til udvikling af etiketter.

Se videre her eller få et større overblik på forsiden