VISUEL IDENTITET
Et legende og udtryksfuldt bevægelsesstudie ønskede et rebranding og et skønt og tillidsfuld samarbejde kom der ud af timerne med Henriette fra Miintaka. En absolut fornøjelse.
Visuel identitet
Rebranding
Hvis din virksomhed har været i gang i længere tid, men du føler, at dit image ikke længere harmonerer med dine værdier, vision eller den måde, du ønsker at kommunikere udadtil, kan rebranding være vejen frem. Uanset om du arbejder med et eksisterende navn eller ønsker at introducere et nyt, kan jeg hjælpe dig med at transformere dint visuelle identitet, så den afspejler jdin udvikling og skaber en stærk og opdateret tilstedeværelse.
Med fokus på dine kerneværdier og målgruppe går jeg i dybden for at skabe en løsning, der ikke kun respekterer din historie, men også åbner op for nye muligheder og en fornyet markedsføring, der er i tråd med, hvor du er i dag – og hvor du ønsker at være i fremtiden.
Nystartet virksomhed
Som nystartet virksomhed er en velovervejet visuel identitet afgørende for, hvordan du bliver opfattet af din målgruppe. En stærk visuel identitet skaber en genkendelig og troværdig tilstedeværelse, der gør det lettere for potentielle kunder at forbinde sig med dig og forstå, hvad du står for.
Når jeg skaber din visuelle identitet, tager jeg udgangspunkt i dine værdier, din vision og din ønskede position på markedet – selv hvis målgruppen endnu ikke er helt fastlagt. Gennem en struktureret designproces går jeg i dybden med alt fra farver og typografi til logo og stilistiske elementer, som tilsammen bliver til et gennemført visuelt udtryk, der afspejler dit brand.
Ved at investere i en gennemtænkt visuel identitet fra starten skaber du et solidt udgangspunkt, som ikke kun styrker brandgenkendelse, men også fremhæver din unikke plads i markedet. Lad os tage en dialog om, hvordan jeg kan forme det visuelle fundament for din virksomhed.
Find mine kontaktoplysninger her
PS. Interesseret i at se hvordan Henriette bruger sin designmanual – så smut lige forbi hendes profil: www.instagram.com/miintaka.bevaegelse Hun er virkelig god til at få det fulde udbytte af sin logopakke, farver og fonte.